Nyheder


MAC-COMPUTERE TIL ALLE ELEVER

23.09.11


Alle elever på Nord-Samsø Efterskole får udleveret en MacBook ved skolestart
Læs nyheden

GRATIS MED FÆRGEN

16.08.10


Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden

Fodboldkamp!

15.05.12


Hadets kamp, Derby della Samso eller bare en fodboldkamp.....?
Læs nyheden

Seneste album

Fodboldkamp


Medie i København

Den tredje og sidste hele dag

Den sidste hele dag i København, er for medieholdet gået med hele to fotoudstillinger, en tur i biografen og en lang dag i Tivoli.

 

Vi startede tidligt ud fra vandrehjemmet, for på Nytorv at se en udstilling af billeder fra 100 fredede steder i Danmark. Udstillingen var arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening og gav anledning til en snak om landskabsfotografiets muligheder og besværligheder. Det var nogle utroligt smukke billeder, der virkelig gav blod på tanden til selv at komme ud med kameraet.

 

Herefter gik turen til Vor Frue Kirke, hvor fotografen Trille Skjelborgs udstilling hvor hun har fotograferet nogle af de alvorlige, praktiske og smukke oplevelser, vi oplever i forbindelse med død og begravelse. Det var en på samme tid højtideligt, rørende og mærkeligt oplevelse, at kigge ind i noget så privat. Det var en udstilling i stor kontrast til naturens livsbekræftende skønhed.

 

Som afslutning på den mere fagrelevante del af turen, valgte vi en tur i biografen, hvor vi så ‘Thor’ i 3D - fascinerende univers og en meget fascinerende teknik, som vi nok ikke selv kommer til at arbejde med foreløbigt, men derfor må man jo gerne drømme. 

 

Dagens sidste programpunkt var en tur i Tivoli, hvor vi mødtes med billedkunstholdet. De af os med stærke maver, prøvede stort set alle forlystelserne - vi andre nøjedes med is og fornøjelsen af deres høje hvin. I morgen tidlig siger vi farvel til Bellahøj vandrehjem og drager på en velfortjent St. Bededagsferie. Vi takker for nogle dejlige dage i København.

 

Niels og Theresa




Nord-Samsø Efterskole | Sdr. Møllevej 5, 8305 Samsø | Tlf. 8659 6500 | Fax. 8659 6544