Nyheder
MAC-COMPUTERE TIL ALLE ELEVER
23.09.11
Alle elever på Nord-Samsø Efterskole får udleveret en MacBook ved skolestart
Læs nyheden
GRATIS MED FÆRGEN
16.08.10
Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden
Den lange langrendsdag
06.02.12
- nu med den hemmelige opskrift på fjeldtoast
Læs nyheden
Seneste album
Dag 2 i Norge
Skoleweekend med Casino og smuglerleg
I skoleweekenden den 20. - 22. marts havde Lones og Jørgens kontaktgrupper forberedt en casinoaften i hallen, som til lejligheden var pyntet op med lyskæder og gjort klar med forskellige spilleborde.
Alle fik udleveret et antal NSE-dollars, og man kunne så spille poker, Black Jack, roulette, craps eller forskellige spørgsmålsspil.
Ind i mellem var der små konkurrencer, og i baren kunne man købe drinks, kage, sodavand og chips. Noget kunne købes for NSE-dollars og andet skulle man bruge rigtige penge til.
Alle gæsterne var med på legen i en grad, så det blev rigtig hyggeligt og så det foregik på en respektfuld måde.
Da aftenen var ved at være omme, blev der udtrukket gevinster på indgangsbilletten, og de enkelte gæsters gevinster blev talt op for at finde ud af, hvem der havde været heldigst/dygtigst til at spille.
I et tæt opløb blev det Casper, der vandt. Han havde vundet mere end 10 gange sit startbeløb og sluttede med over 20.000 NSE-dollars.
Søndag var der rengøring om formiddagen, og efter frokost var der smuglerleg, hvor alle var delt op på 10 hold, som skulle købe små poser med "stoffer" og smugle dem på tværs af skolens område for at sælge dem til overpris. Undervejs var der politi, som skulle forsøge at finde poserne, som var gemt forskellige steder i tøjet eller i skoene. Det var rigtig sjovt, og der var stor ros til arrangørerne.
Humøret var højt hos de fleste weekenden igennem - godt hjulpet af fem gamle elever, der var på besøg: Nicolo, Kirstine, Katrine, Mads og Patrikk.
I vores billedgalleri kan du se billeder fra weekenden. Du kan komme til galleriet ved at klikke HER.

