Nyheder
MAC-COMPUTERE TIL ALLE ELEVER
23.09.11
Alle elever på Nord-Samsø Efterskole får udleveret en MacBook ved skolestart
Læs nyheden
GRATIS MED FÆRGEN
16.08.10
Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden
Fodboldkamp!
15.05.12
Hadets kamp, Derby della Samso eller bare en fodboldkamp.....?
Læs nyheden
Seneste album
Fodboldkamp
KLIMATOPMØDE
COP17 Samsø NSE

8. og 9. klasses temauge, omkring menneskeskabte klimaforandringer, har været lærerig og til tider ‘meget’ teoretisk. Hele ugen blev afsluttet med et klimatopmøderollespil, hvor eleverne var delt op i 7 forskelige delegationer fra 7 forskellige lande. USA, Rusland, Kina, Kenya, OPEC, EU og den lille ø-stat Kiribati var repræsenteret. De skulle nu forsøge at nå frem til et resultat, som alle kunne blive enige om.
Dagen startede med, at FNs Generalsekretær Ban Ki-moon bød alle de delegerede velkommen. Herefter skulle hvert land præsentere de fire punkter, der betød mest for dem. Disse skulle præsenteres af delegationens formand ved en tale på ca. 3 minutter. Da alle var blevet hørt, satte vi gang i de bilaterale forhandlinger - der blev indgået studehandler til den store guldmedalje, og der var gang i såvel diskussioner som forhandlingerne.
Topmødet blev rundet af med en samlet forhandlingsrunde, hvor man skulle se, om man kunne nå til enighed om samlede forbedringer på Verdens miljøproblemer. Om ikke andet så har vi fået et godt indblik i, hvor svært det er at nå til enighed, når vidt forskellige interesser og økonomier skal blive enige. Rusland var f.eks. med på alt, når bare de fik penge for det.
Fuldstændig som i virkeligheden nåede topmødet ikke frem til at nogen enighed, men der var stor velvilje og håb for fremtiden - i hvert fald hvis det er NSE elever, der sidder ved forhandlingsbordet.
Tak for en lærerig uge.
Theresa
