Nyheder


GRATIS MED FÆRGEN

16.08.10


Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden

Første weekend

21.08.10


- med 30 legebørn
Læs nyheden

Introuge

21.08.10


- den første uge som årgang 2010-11
Læs nyheden

Seneste album

Weekend d. 27.-29. august


Hilsner fra strandlejren

Sol, strand og bålpandekager

Så er årets strandlejr i gang. Den startede traditionen tro med et optog gennem Nordby, hvor alle bivuak grupper fremviste deres farverige bannere med fantasifulde gruppenavne - ”Party pøllerne”, ”De unge mødre”, ”Mini Muuh” og mange andre.

Tirsdag gik med at etablere lejr. Der skulle bygges bivuakker, hugges brænde, graves ud til bålpladser og forberedes aftensmad. Heldigvis var vejret med os, så lejren skød op i strålende solskin og med dejligt humør. Lejrstemningen blev understreget af guitarspil og fællessang rundt om det store lejrbål om aftenen.


Onsdag havde vi 6 elever, der skulle op til mundtlig tysk. De overnattede på skolen, så de i hvert fald var sikret en god nats søvn i en rigtig seng. De resterende var en smule klatøjede efter en nat i uvante omgivelser – naturen er jo både kold og fuld af mystiske skabninger som myrer, myg og ikke mindst edderkopper. Heldigvis overlevede alle natten, og mens solen endnu engang valgte at skinne på os fra en skyfri himmel, blev vores meginjoller sejlet til lejren, kajakkerne blev brugt flittigt, der blev masse-produceret ”venskabsarmbånd” og spist bål-pandekager til den store guldmedalje. Endnu en hyggelig dag blev afsluttet med fællessang ved bålet og hygge i små grupper rundt i bivuakkerne.


Torsdag har vejret været lidt mere overskyet, men der er vist også en del af os, der godt kunne bruge en lille pause fra solen. At der er overskyet afholder selvfølgelig ikke ungerne (og visse lærere) fra at hoppe i bølgerne og få en forfriskende dukkert eller en tur i jollerne. Der bliver snakket, knyttet armbånd, produceret pandekager og slappet af! Vi nyder, at vi kan være rigtig meget sammen på kryds og tværs, uden at være bundet af hverdagen, den sidste uge vi har sammen som NSE 09-10.




Nord-Samsø Efterskole | Sdr. Møllevej 5, 8305 Samsø | Tlf. 8659 6500 | Fax. 8659 6544