Nyheder
MAC-COMPUTERE TIL ALLE ELEVER
23.09.11
Alle elever på Nord-Samsø Efterskole får udleveret en MacBook ved skolestart
Læs nyheden
GRATIS MED FÆRGEN
16.08.10
Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden
Den lange langrendsdag
06.02.12
- nu med den hemmelige opskrift på fjeldtoast
Læs nyheden
Seneste album
Dag 2 i Norge
Skolevejledning
Skolevejledning på Nord-Samsø Efterskole
Skolevejledningens opgave er at få hjulpet eleverne til klarhed over deres skole- og jobønsker. Mange elever har allerede i begyndelsen af skoleåret et billede af hvilken uddannelsesmæssig retning de ønsker at tage – andre har flere uddannelsesønsker de skal vælge imellem, og andre igen er rådvilde og ved ikke hvad de kunne tænke sig.
Gennem skolevejledningen forsøger vi at få løst uddannelsesmæssige spørgsmål og problemer, så eleven bedre kan vurdere om en bestemt uddannelse eller en bestemt skole er tiltrækkende. Skolevejledningen på Nord-Samsø Efterskole varetages af henholdsvis kontaktlærerne og skolevejleder Niels Lund.
Årsplan for skolevejledningen
|
September |
Orientering om ungdomsuddannelserne. Første runde af de individuelle skolevejledningssamtaler med eleverne starter. Første samtalerunde afsluttes forventeligt i november |
|
Oktober |
Selvvalgt opgavedag den 26.oktober. |
|
November |
Kontaktlæreren har forældresamtale i forbindelse med forældreweekenden. |
|
December |
Selvvalgt opgavedag den 7.december. |
|
Januar |
10. klasse er i brobygning i Århus i uge 2 - 10. januar til og med 15. januar. |
|
Februar |
Informationsbrev til forældrene om optagelsesprocedurer til ungdomsuddannelserne. |
|
Marts |
Optagelsesproceduren skal være afsluttet senest den 15.marts |
Uddannelsesplan
I løbet af januar/februar, skal eleverne i 9. og 10. klasse udarbejde en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen er et officielt dokument, der skal videresendes til den valgte ungdomsuddannelse sammen med tilmeldingspapirerne. I uddannelsesplanen begrunder eleven sit valg af ungdomsuddannelse og gør rede for de tanker der ligger bag valget.
Selvvalgt opgave
I uge 4 i januar måned er der selvvalgt opgave på Nord-Samsø Efterskole. Eleverne arbejder her med et selvvalgt projekt. For eleverne i 9. og 10. klasse skal der være sammenhæng mellem valget af ungdomsuddannelse og selvvalgt opgave. Der er afsat en dag i starten af december - mandag den 7 december - som optakt til den selvvalgte opgaveuge.
Erhvervspraktik
På Nord-Samsø Efterskole er der ikke afsat skoletid til erhvervspraktik. Skolens beliggenhed umuliggør relevante praktikpladser til alle elever. Det er ikke desto mindre ofte fornuftigt at få prøvet et bestemt erhverv inden man uddanner sig indenfor det. Elever der ønsker erhvervspraktikophold, skal derfor selv finde en praktikplads i enten efterårsferien (uge 42) eller i vinterferien (uge 7).
Dog arrangerer vi et obligatorisk praktikforløb for 10. klasse i samarbejde med Samsø Energiakademi.
Brobygning
Eleverne i 10. klasse skal i uge 2 i to obligatoriske brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne. Det foregår i Århus i samarbejde med Samsø Efterskole og UU Århus.
Skolevejleder Niels Lund kan kontaktes på e-mail eller på skolens telefonnummer.

