Nyheder
GRATIS MED FÆRGEN
16.08.10
Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden
Første weekend
21.08.10
- med 30 legebørn
Læs nyheden
Introuge
21.08.10
- den første uge som årgang 2010-11
Læs nyheden
Seneste album
Weekend d. 27.-29. august
Fællesfag
På Nord-Samsø Efterskole foretager vi os mange ting sammen. Ud over emneuger, lejre og tur til udlandet er der også en del fag på ugeskemaet, som går under betegnelsen fælles fag:
Motion
To gange om ugen er der motion. Man vælger selv for en periode, om man vil gå eller løbe.
Fortælletimer
To gange om ugen er der fortælletime. Alle elever er med, og lærerne vil på skift stå for timerne. Indholdet vil derfor være meget afvekslende, lige fra rejsebeskrivelser over politik til fortælling af historier eller snak om vores fælles hverdag på NSE.
Fællessang
To gange om ugen er der fælles sangtime for alle elever. To af skolens lærere står for undervisningen, som indeholder både udenlandske og danske sange.
Fællesmøde
Én gang om ugen mødes vi alle - både eleverne og alle de ansatte - til fællesmøde. Denne time er ugens vigtigste. Det er her, vi taler om, hvordan vi har det - og forsøger at rette op på det, der kan være galt. Enhver kan sætte punkter på til fælles drøftelse, og der vil tit være punkter fra elevmøde eller fra medarbejdermøde. Nogle afgørelser kan kun træffes af medarbejderne, ligesom der kan være ting, som eleverne har brug for at tale om uden vores tilstedeværelse, og så vil fællesmødet være stedet, hvor man kan referere dette, så vi hele tiden føler os som en del af det samme fællesskab.
Kontaktgruppemøde
Én gang om ugen mødes vi i kontaktgrupperne. D.v.s. at en lærer mødes med de seks elever, der er i samme kontaktgruppe. Dette gør vi, fordi det er lettere at snakke fortroligt i en lille gruppe, som på den måde kommer til at lære hinanden at kende på en mere indgående måde. Vi har også nogle opgaver, vi skal klare sammen i kontaktgruppen. Når kontaktlæreren har weekendvagt i en skoleweekend, skal kontaktgruppen stå for at arrangere weekenden sammen med en anden kontaktgruppe. Hver anden uge gør vi rent sammen i kontaktgruppen. Hver kontaktgruppe har et fællesområde, som de har ansvaret for.
Fælles fredag
Fredag eftermiddag før skoleweekends er der forskellige fælles arrangementer for alle elever.
Det kan være et foredrag eller musikarrangement med gæster udefra, en eftermiddag på naturskolen, en tur i biografen eller et arrangement, som lærerne står for hjemme på skolen.
