Nyheder


MAC-COMPUTERE TIL ALLE ELEVER

23.09.11


Alle elever på Nord-Samsø Efterskole får udleveret en MacBook ved skolestart
Læs nyheden

GRATIS MED FÆRGEN

16.08.10


Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden

Den lange langrendsdag

06.02.12


- nu med den hemmelige opskrift på fjeldtoast
Læs nyheden

Seneste album

Dag 2 i Norge


Berlin-blog

03/02 2009

En hektisk mandag

Tirsdag morgen - efter en hektisk mandag!

Internetforbinelsen har været afbrudt mandag, i det mindste på de tidspunkter, hvor vi havde tid til at "gå på".

Jeg håber, der senere i dag kommer flere blogs og billeder, både fra i går og fra i dag.
I går mandag tog vi på tur  til Sachenhausen, en tidligere kz-lejr. Da vi ankom fik vi at vide, at godt nok var stedet åbent, men alle udstillinger, museumsbygninger mm var lukkede, fordi det var mandag! Vi valgte alligevel at gå rundt. Der var faktisk en del dokumentation, også udendørs, og så forsøgte nogle af os at fortælle undervejs. Da vi havde gået rundt i ca. halvanden time viste det sig, at en flok slet ikke havde fået stillet deres nysgerrighed, så vi forlængede med en time inden vi kørte tilbage til vores hostel.

Vi fik tidlig aftensmad, fordi vi skulle i teateret, og forestillingen "Kiss Me Kate" begyndte klokken 19.
Det blev en oplevelse af de helt store! For de fleste af eleverne var det overvældende overhovedet at komme i et "fint" teater sammen med festklædte mennesker. Der så ud til at være helt udsolgt, så stemningen var fin. Forestillingen foregik på tysk og varede tre timer + en pause, så det var noget af en udholdenhedsprøve for mange af eleverne. Heldigvis var der masser af sang, dans og flotte kostumer og scenografi, så selv om man ikke forstod så meget af sproget kunne man godt få en god oplevelse alligevel. Jeg er i hvert fald glad for, at vi valgte at give eleverne denne unikke fælles oplevelse. Vi var sent hjemme, og da vi kom hjem var receptionen, baren og gangene fyldt med højtråbende, fulde folk. Mest irere, i hvert fald dominerede de voldsomt. Da de lukkede baren blev der forholdsvis roligt - men vi må nok se i øjnene, at de kommende dage kan blive lidt urolige her på stedet.

Tak for kommentarerne her på hjemmesiden og de rosende ord - og tak for de tilsendte e-mails, som bliver leveret videre hurtigst muligt når vi får dem.

Som sagt håber jeg at få lokket nogle af ungerne til at skrive lidt om i går og i dag senere, så hold øje med siden!




Kommenter indlægget

S P A M test:

Navn

Sikkerhed

Antispam sikkerhed - Klik for at opdatere

Indtast tegn fra billedet i feltet

Kommentar




Kommentar af Liss Olesen den 03/02 2009

først, tusind tak til bloggerne, det er skønt at sidde så langt væk og følge lidt med. Trist med de lukkede udstillinger men det lyder som om I alligevel fik en masse ud af det. Sender mange varme tanker til jer da jeg kan høre på bloggerne i går at I nok har det koldere end os herhjemme. Hilsen fra Liss
Kommentar af Merete Bach den 03/02 2009

Hej med jer. Dejligt at høre om jeres oplevelser. Og skønt at kunne følge med i dem (for det er jo ikke meget man ellers hører fra sit barn ;-) ) At se en musical og komme i teater er bare en speciel oplevelse som er alle forundt, også selv om det foregår på sprog man ikke helt forstår. Godt initiativ. Vi sidder herhjemme og ønsker "bare det var os, der var afsted". Pas fortsat godt på jer selv og hinanden. Og rigtig god bedring til dem, der er syge. NB: Vi har ingen sne herhjemme.... endnu. Måske det venter på jer til I har vinterferie ;-)
Kommentar af Rikke Lobedanz den 03/02 2009

Hej kære lærer Jeg vil bare lige rose jer for alt det arbejde I må have med sådan en tur, hvor I har givet eleverne mulighed for, at kunne sammensætte deres "eget" lille ferieprogram. Det tror jeg giver en ekstra god oplevelse for dem, at de har været medarrangører. Ha' det forsat godt. Hilsen Rikke/Lasses Mor
Nord-Samsø Efterskole | Sdr. Møllevej 5, 8305 Samsø | Tlf. 8659 6500 | Fax. 8659 6544