Nyheder


MAC-COMPUTERE TIL ALLE ELEVER

23.09.11


Alle elever på Nord-Samsø Efterskole får udleveret en MacBook ved skolestart
Læs nyheden

GRATIS MED FÆRGEN

16.08.10


Nu får alle elever et færgekort
Læs nyheden

Den lange langrendsdag

06.02.12


- nu med den hemmelige opskrift på fjeldtoast
Læs nyheden

Seneste album

Dag 2 i Norge


Norge-blog

10/02 2010

Lærere og NSE-børn - i sneen

10. februar 2010 - Fagerhøy, Norge. 

Efter to smukke dage i sneen iført langrendski, tog alle NSE-børnene (og ja, selvfølgelig også alle de gamle) bussen afsted til alpinpisterne. Humøret var højt hos de fleste, og mange - især dem der havde været på skiferie før - glædede sig til at suse ned af bjerget på de lidt kortere og bredere ski. Jeg personligt, glædede mig meget til at finde ud af, om jeg havde mere held med alpin- end langrendski, især fordi jeg allerede har prøvet de skrå sneklædte alpin-bakker af for nogle år siden.

Kulden, der bed i kinderne, var det første der slog mig. Derefter kom smerten ved at stikke sine fødder i alpinskistøvler med ømme lægmuskler efter turene på langrend. Av! Det hjalp da vi kom igang, men måske mest fordi jeg var kommet på et hold, der startede ud med at køre på den sorte pist. Jeg koncentrerede mig derfor mest om at komme ned af bakken i live. Mine tidligere år på ski hjalp mig, selvom jeg mentalt slet ikke var med og tempoet derfor ikke var det bedste. Jeg kørte også for første gang med en T-lift uden hjælp fra en voksen. Men - jeg gjorde det ikke alene! Jeg anskaffede mig fra første tur en "T-lift-buddy"! René. Siden da har jeg haft fornøjelsen af, at sludre lidt med ham på vej op af bjerget de utallige gange, det efterhånden er sket.

Lyden der kommer hver gang en lift-dims bliver trukket over en pæl, følelsen af skiene der glider over isen, og roen man får, når man står på toppen af et bjerg og kigger ud på den blå himmel og de smukke hvide bjerge. Glæden ved at se, når nybegynderne jubler over at kunne køre børnebakken alene, trygheden fra et tiltrængt kram fra sin k-lærer, den overvældende stilhed der er, når der ligger et tygt lag sne over landskabet og forbløffelsen over at se, at sneen i Norge ganske vist ER strøet med bittesmå diamanter - hvordan skulle den ellers glitre sådan? Og når man kommer hjem efter en lang dag på ski, får et varmt bad og en lille lur, bliver fodret med dejlig mad og derefter kan hygge sig med alle de andre og høre hvad de har oplevet i dagens løb - det er lykken!

Sidste dag i sneen begynder om meget kort tid, og mens jeg sidder her og skriver, kan man mærke en summen af glade mennesker, der hygger sig med hinanden langt fra by, computere og venner derhjemme. Jeg glæder mig til igen at suse ned af pisterne i morgen - og jeg glæder mig til at komme hjem igen og holde vinterferie! Men indtil videre har gensynet med sneen og de mange nye udfordringer været en fed oplevelse, og tanken om at det snart er slut er lidt trist. Men forhåbentlig har turen bragt sammenhold, glæde og godt humør til folkene fra NSE, så vi kan afslutte skoleåret med godt humør - og en masse KAGE!

 - af Helena Aaholm Rasmussen




Kommenter indlægget

S P A M test:

Navn

Sikkerhed

Antispam sikkerhed - Klik for at opdatere

Indtast tegn fra billedet i feltet

Kommentar




Kommentar af Mette Lessèl den 11/02 2010

KAGE!
Nord-Samsø Efterskole | Sdr. Møllevej 5, 8305 Samsø | Tlf. 8659 6500 | Fax. 8659 6544